- Borger
Mit Liv Forløb
Menu - Fagperson
Konto
Menu - Partnerskab
Partnerskab
Menu - Om
Projekter
MenuOm
Menu - Kontakt
Et bedre liv med smerter
Forløbet ‘Et bedre liv med smerter’ er til dig, som gerne vil have viden og værktøjer til at leve et bedre liv med vedvarende smerter. Du får blandt andet viden om, hvad smerter er, hvordan du navigerer i arbejds- og studieliv samt inspiration til at inddrage pårørende og håndtere dine tanker. Du får desuden råd til bedre søvn og brug af medicin.
Digital læring til dig, der ønsker viden om smerter
Forløbet “Et bedre liv med smerter” er udviklet af kommunale sundhedsfaglige, jobcentre samt patientforeninger, og er udviklet med fokus på mikrolæring og høj fleksibilitet. Det vil sige at forløbet kan tages i små bidder af ca. 15 min varighed, og du kan tage forløbet lige, når det passer dig, på din telefon eller tablet.
Appen “Mit liv – min sundhed” kan gratis downloades i App Store eller Google Play.
Forløbene indeholder følgende temaer
Her får du et indblik i forløbet, hvad du kan forvente, og hvordan du finder rundt i appen.
Hvorfor føler vi smerte, og hvad sker der, når oplevelsen af smerte bliver vedvarende? Det får du viden om i dette tema.
Temaet giver indblik i, hvad vaner er, og hvordan du kan ændre på dem eller lave nye vaner, som giver dig øget livskvalitet. Du får ligeledes indblik i, hvad motivation er, og hvad der kan motivere dig til vaneændring. Du får redskaber til at kunne arbejde med din motivation og viden om, hvordan du laver en god handleplan for dine mål.
I temaet får du viden om, hvordan bevægelse og fysisk aktivitet kan påvirke dine smerter og omvendt.
Temaet giver viden om de mest almindelige hverdagstanker, følelser og overbevisninger der kan opstå, når man lever med vedvarende smerter. Hverdagstanker kan være positive, negative eller neutrale og påvirke dit humør og adfærd. Vi kan ikke altid kontrollere vores tanker, men kan vi arbejde med at håndtere dem, når de opstår.
I temaet får du viden om, hvordan du kan tale med dit barn om dine smerter og inspiration til at takle nogle af de særlige udfordringer ved at være en familie, hvor én er påvirket af smerter.
I dette tema får du viden om, hvordan du gennem dit netværk kan få støtte til livet med smerter og inspiration til, hvordan du kan inddrage dine pårørende.
Temaet giver viden om typer af medicinsk smertebehandling, fornuftig brug af smertestillende medicin samt hjælp til de udfordringer, du kan opleve, når du tager din medicin.
I dette tema får du blandt andet tips til gode søvnvaner. Mange med vedvarende smerter fortæller, at træthed og dårlig søvn begrænser hverdagen mindst lige så meget som smerterne.
Temaet giver viden om dine muligheder for at få hjælp til at forblive en aktiv del af arbejds- og studielivet.
Temaet giver viden om de problematikker, man kan opleve med seksualitet og intimitet, som følge af vedvarende smerter. Temaet handler om, at seksualitet er meget mere end blot sex – det handler nemlig i høj grad om intimitet og nærvær, som er lige så givende og vigtigt for os mennesker.
I dette tema får du indblik i, hvad du kan gøre fremover for at håndtere dine smerter og holde fast i dine nye vaner.
Brug for støtte?
Hvis du har brug for støtte til at tage et forløb, kan du kontakte din kommunes sundhedscenter for at høre om dine muligheder for en afklarende samtale.
Se liste over kommuner nederst på siden.