Flere og flere borgere lever med kronisk sygdom, og for den enkelte kan kronisk sygdom mindske udfoldelsesmulighederne og føre til en forringet livskvalitet. På grund af de mange borgere med kronisk sygdom går en meget stor – og stigende – andel af ressourcerne i sundhedsvæsenet til behandling, pleje m.v. af borgere med kronisk sygdom. 

Kommunerne har i dag flere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Overordnet er hensigten med disse tilbud at give borgeren 

• En større viden om deres sundhed og sygdom
• En øget egenomsorg og flere handle- og mestringskompetencer i forhold til egen sundhed og sygdom
• Redskaber, støtte og motivation til at ændre på deres livsstil og fastholde nye vaner
• Et øget personligt og professionelt netværk og kendskab til frivillige organisationer

Den kommunale indsats har imidlertid flere udfordringer. Langt de fleste tilbud kræver, at borgerne møder frem fysisk, ofte i den normale arbejdstid. Mange af tilbuddene er tilrettelagt som faste forløb og ofte med mange fremmødegange fordi individuelt tilrettelagte forløb er omkostningstunge. Den begrænsede tilgængelighed og fleksibilitet i de kommunale tilbud harmonerer dårligt med, at mange borgere har både geografiske, økonomiske, fysiske og tidsmæssige begrænsninger. 

Dertil kommer, at borgernes motivation for livsstilsændringer ikke er statisk men varierer over tid. Det er derfor vigtigt, at der er et tilbud til borgerne, når de er motiverede for en livsstilsændring. Som det er i dag, kan det være svært for kommunerne at give borgerne et tilbud fra den ene dag til den anden, og det kan være særligt svært i de små kommuner der har et lille patientgrundlag, at starte nye hold op. 

Konsekvensen af ovenstående udfordringer er, at en del borgere fravælger tilbuddene, andre falder fra i forløbet og nogle borgere kommer aldrig i gang med et forløb eller opnår de livsstilsændringer som de har brug for.